Green light go

Til gruppepræsentationen:

Pennie: Opstarten af processen. Hvordan tog vi fat på at indsnævre emnet og fokus? (Brainstorm, desk-top research)

Malene: McD-metoden: Mest miljøvenlig -> mindst miljøvenlig.

Rasmus: Idé-Soduko -> fra ét konkret emne over 60 idéer til fire gennemarbejdede koncepter.

Miljøsvin: Alt benyttes kun én gang og smides derefter ud. Service, glas og tallerkner. Tøj, håndklæder og batterier. Selvom produktet ikke er tomt smides det ud og der købes ikke miljøvenlige produkter; som plastic, dåser og sprays. Det sparer plads og tid, men kræver hyppigt og stort indkøb.

Lys, vand og varme kører uafbrudt - også når det ikke benyttes eller der er personer i hjemmet. Derved skal der ikke bruges tid på at slukke og tænde.

Selvom der er flere i husstanden deles intet. Mad tilberedes individuelt på skift og altid ved brug af både ovn, kogeplader, mikrobølgeovn og flere elektriske apparater. Der købes ind enkeltvis; fx madvarer, aviser, bøger. Apparater benyttes sideløbende og udskiftes ofte.

Miljøhelgen:

Kun økonomiindkøb og genbrug. Der købes stort ind og opbevares, hvorved der spares skrald og emballage - der er organisk nedbrydeligt eller genbrugeligt. Service, glas og tallerkner benyttes flere gange før opvask - evt. spises direkte fra emballagen. Opvaskevandet benyttes til fx udtræk i WC. Tøj luftes med mindre der er synlige pletter og vaskes ellers i hånden. Der benyttes kun genopladelige batterier og energibesparende apparater. Der skabes energi ved kinæstetisk interaktion; åbning af døre, optræk i WC, trædemølle, bevægelse etc. Emballage tømmes helt og klippes op for at få evt. rester ud (creme, tandpasta, remoulade etc.)

Intelligente sensorer på lys, vand og varme. Lyssensorer registrerer bevægelser og lader kun lys være tændt, når nødvendigt. Desuden tilpasses lysstyrken til formålet og det naturlige lys. Der benyttes stearinlys. Mindre rent vand (evt. mindre renset-, genbrugs- eller regnvand) benyttes til fx udtræk i WC, vanding af planter, rengøring. Desuden trækkes ikke ud ved nr.1. For at få varmen tages mere tøj på, benyttes levende ild eller fysisk aktivitet.

Deleordninger med andre. Hvis der laves varmt mad er det i store portioner, der enten deles med andre eller fryses. Når muligt færdiggøres kogning under dynen. Aviser, blade og bøger læses på trådløst internet, der deles med naboer og læses på E-ink, der ikke benytter strøm ved visning. Hvis der benyttes computere eller andre elektroniske apparater sker dette af flere ad gangen samtidig.

Mest interessant/overraskende ting og område:

Kinæstetisk interaktion til generering af el og varme.

Leg som motivation til bevægelse -> motion kan udvinde energi.

Dygtige til genbrug/bæredygtighed:

NASA: Minimalt forbrug og genbrug af forplejninger; vand, mad og bad etc.

Alternative energikilder: Vand- og vindmøller benyttes oftere i lande uden grundstoffer som kul og olie. Eller opvarmning fra asfalten.

Ved overlevelse i ekstrem kulde benyttes bevægelse til at holde varmen.

Miljøsvinet:

• Når jeg vasker vindruer lægger jeg dem i en si og lader vand fra hanen løbe over dem et par minutter
• Jeg slukker ikke lyset når jeg forlader et rum, for jeg kommer jo tilbage om 10 minutter
• Jeg går i bad om morgenen selv om jeg ved jeg skal dyrke motion senere og derfor skal i bad igen
• Jeg gider ikke slukke radiatorerne når jeg lufter ud. Det er jo bare 15 minutter de kører for fuld drøn
• Jeg gider ikke bruge opvaskebørsten når jeg skyller service af, men lader bare vandet løbe længere til det værste skidt er væk
• Jeg foretrækker at tøre ting af i køkkenrulle i stedet for i et viskestykke
• Jeg gider ikke slukke tv’et eller radioen når jeg skal ud og handle. Jeg er jo bare væk i 30 minutter
• Min bærbare bruger så lidt strøm, at jeg ikke gider sætte den på vågeblus eller slukke om natten

Eksempler på ekstrem “genbrug”:
CO2-fri by:
I oliestaten Abu Dhabi er sultanen ved at bygge verdens første CO2-frie by. »Byen vil ikke udlede nogen CO2, og samtidig kun bruge energi, der er 100 procent bæredygtig. Endelig vil den genbruge al affald,« fortæller Sam Nader, mens han på sin laptop viser slides af vandforsyningssystemer og førerløse eldrevne biler.

Polyface farms:
Langt mere avanceret end økologisk landbrug:
“Based on the principle of watching animals’ activities in nature and emulating those conditions as closely as possible. Cattle are moved daily among pastures in a herd and chickens are put in the original pasture. The cattle mow the grass short and leave manure, which the chickens pick through while also eating the mown grass. After the cattle winter in barns, pigs root through the manure on the floor and produce an aerated soil compost.”1.

Bliver forklaret ca. 10 minutter inde i denne TED-video med Michael Pollan.

1. http://en.wikipedia.org/wiki/Polyface_Farm

Konceptbeskrivelse:

Storyboard

TED Tema: A greener Future
Guld og grønne skove

Liste op hvordan du kan være et rigtig miljøsvin i dit hjem/i din dagligdag. (genbrug mindst muligt)
Lav en ny liste, hvor du nu vender den om og ser hvordan du kan undgå det.

(”McD-idégenereringen”. Hvordan kan McD svine endnu mere, pakke alt ind, lave skraldespandene mindre. Vendt om, hvordan kan de gøre det bedre.)

Hvad/hvor bliver der genbrugt?
Hvorfor er der nogle ting, der ikke bliver genbrugt selv om mulighederne er der?

Udvælg de mest interessante/overraskende ting og områder at præsentere for gruppen.

Hvem er dygtigst til genbrug? (Relaterede industrier (hospital -> Nas Car pit crew))

Hvorfor? (Nødvendighed?)

Hvordan? (Kan det overføres til anden kontekst? (vores?))